OM DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE

Den Danske Scenekunstskole etableres pr. 1. januar 2015 ved at samle alle de danske statslige og statsligt støttede scenekunstuddannelsesinstitutioner på videregående niveau.

Følgende institutioner sammenlægges: skuespilleruddannelsen ved Aarhus Teater, skuespillerskolen i Odense, dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, Det Danske Musicalakademi i Fredericia, Odsherred Teaterskole og Statens Scenekunstskole.

Etableringen af Den Danske Scenekunstskole indebærer mulighed for at skabe moderne scenekunstneriske uddannelser i et nationalt og internationalt samarbejdende kreativt miljø og med nye fleksible og varierende studiemuligheder. Den Danske Scenekunstskoles opgave er at give kunstnerisk uddannelse på højeste niveau til alle dele af scenekunstområdet.